Hvis en virksomhed er ejet af privatpersoner, er der tale om et selvstændigt erhverv, altså en selvstændig beskæftigelse opstartet af enkeltpersoner. Hvis en virksomhed er ejet af andre virksomheder eller staten, er der derimod tale om mindre virksomheder eller interessentselskaber, hvor de mest almindelige selskabsformer er aktieselskaber og anpartsselskaber.
Et aktieselskab en selskabsform hvor virksomheden deler sin værdi op i aktier, hvorefter disse kan opkøbes af individer eller andre virksomheder. Aktieejerne hæfter herefter kun for deres del af aktiekapitalen. Aktieselskaber har som regel forkortelsen “A/S” skrevet efter virksomhedens navn. I Danmark findes der adskillige aktieselskaber, heriblandt A.P. Møller – Mærsk, AGF A/S, Bang & Olufsen og mange flere.
Et anpartsselskab er en virksomhed, der forkortes “Aps”, og er et af de mest almindeligt anvendte selskabsformer i Danmark. Et anpartsselskab kan have én eller flere ejere, og ejerne kan være privatpersoner eller andre erhverv. En af de store fordele ved at stifte et Aps er, at man har begrænset hæftelse, hvilket betyder at man som enkeltpersoner i anpartsselskabet, kun mister den ‘anpart’ de har lagt i virksomheden, hvis den går konkurs.
Virksomheder kan have profit og nonprofit mål. De fleste privatejede virksomheder vil gerne skabe profit, altså økonomisk overskud til ejerne, og har som delmål at øge omsætning, kundetilfredshed og kendskabsgraden. En virksomhed der fokuserer på nonprofit, har anderledes delmål, eksempelvis at bekæmpe racisme, vold eller boligmangel. Disse virksomheder kaldes socialøkonomiske virksomheder, eksempelvis Roskilde Festival, hvis formål er at støtte humanitært, velgørende, almennyttigt og kulturelt arbejde med særligt fokus på børn og unge.
Hvis der ønskes informationer om specifikke virksomheder, kan man på det Centrale Virksomhedsregister, forkortes cvr, finde oplysninger om alle registrerede virksomheder i Danmark og Grønland. Dette gælder blandt andet oplysninger som adresser, brancher, selskabsformer, deltagere og meget andet.