Et arbejdsmiljø omhandler både den fysiske, sociale og psykiske del af det, at gå på arbejde. Et sundt og godt arbejdsmiljø er essentielt i en virksomhed, da arbejdspladsen er et sted hvor de fleste mennesker bruger størstedelen af deres tid i løbet af ugen. Alle ansatte i en virksomhed er inkluderet i et arbejdsmiljø, hvilket også gør opbygningen af et godt arbejdsmiljø til et fælles ansvar, således at alle medarbejdere trives, uanset hvilket hierarkisk niveau man befinder sig på.
Hvis et dårligt arbejdsmiljø er tilfældet på din arbejdsplads, kan du tilgå din fagforening. En fagforening aftaler dine løn- og arbejdsvilkår med din arbejdsgiver. I en fagforening samles lønmodtagere inden for flere erhverv og fag, med det formål at varetage medlemmernes interesser med hensyn til løn og arbejdsforhold. Det er ligeledes din fagforening der skal kunne være i stand til at lave en god og fair overenskomst med lønmodtagerens arbejdsgiver og være til rådighed hele tiden.
Hvis det dårlige arbejdsmiljø fører til opsigelse, kan din a-kasse hjælpe dig. En a-kasse er en statsstøttet organisation, der giver folk en forsikring mod arbejdsløshed, mod at de betaler et fast beløb hver måned. Fordelen ved at være tilmeldt en a-kasse, er at man ikke kommer på kontanthjælp, hvis man mister sit arbejde, men i stedet får dagpenge fra a-kassen. Både en fagforening og a-kasse er med til at hjælpe dig, hvis du enten har dårlige arbejdsforhold i den virksomhed, hvor du er ansat eller mister dit arbejde.